Kappels sildehegn kan føres  tilbage til det 15. århundrede. Dengang fandtes næsten 40 af disse flettede hegn, der stod tæt side om side midt i Slien. I perioden mellem det 13. og det 16. århundrede herskede en bitter kokurrencestrid mellem fiskerne fra Holmen i Slesvig og andre fiskere i regionen, de såkaldte „slijunkere“, som var godsejerne i Sliregionen. Først år 1614 kunne denne strid bilægges og en ligevægt mellem de to fiskerpartier kunne blive etableret.

I dag består sildehegnet af ialt 2.000 i Sligrunden nedrammede pæle af asketræ med en længde mellem 1,80 og 4,5 meter. Disse understøttes af vandret anbragte pæle, ligeledes af asketræ. Denne konstruktionshelhed bliver af sildene betragtet som en naturlig hindring. På grund af den stærke vandstrøm i Slien vender sildene trods hindringen ikke om men følger det stadigt snævrere sildehegn, indtil dette til sidst forhindrer fiskenes undvigen og disse kan hentes op af vandet uden problemer.

Det nuværende sildehegn har formen på bogstavet „W“.

Sildehegnet i Kappel er både i Tyskland men også i hele Europa det sidste af sin art  og i Slibuyen en enestående seværdighed, der bedst kan betragtes oppe fra klapbroen. Kappel arrangerer tillige de såkaldte „Heringstage“ – sildedage – der hvert år fejres i Kristi Himmelfart-weekenden.